Månedens SSP Profil - januar 2022

Hvad har du lavet før?
Jeg har lavet alt mulig andet i politiet før. Jeg har været i specialpatruljen i de lidt yngre dage, og så har jeg monitoreret på hooliganisme. Jeg kan se en rød tråd i forhold til forebyggelse fra hooliganisme som subkultur over til mit nuværende arbejde med kriminalitetstruede unge. Jeg har en kæmpe passion for forebyggelse af kriminalitet og radikalisering blandt unge mennesker. Jeg søgte en stilling i Københavns Politis forebyggende afdeling og fik Ydre Nørrebro som ansvarsområde, og her har jeg været i 8 år.

Hvad arbejder du med for tiden? 
Udviklingen af SSP-enkeltsagskonceptet er begyndt at blive rullet ud. Jeg er fagkoordinator i min sektion og skal prøve at binde bydelene sammen og vidensdele til både ledelse og medarbejdere.

Jeg er med i en masse andre projekter. Jeg deltager i bydækkende Fælles Blik-møder og Infohus-samarbejdet i forhold enkeltsager med radikalisering. Jeg er også med til at udvikle samarbejdet mellem politikredsene i relation til kredsoverskridende udfordringer. Jeg er Københavns Politis repræsentant i samarbejdet med Vestegnens Politi og Nordsjællands Politi. Vi har jo med unge at gøre, som bevæger fra en kommune eller politikreds til en anden. Hvordan italesætter vi, at vi har den samme bekymring for den samme ungegruppe i Brøndby, som vi har i København? Mit ønske er, at hvis vi ser, at der er en fællesnævner med en personkreds, som bor eller opholder sig i Nordsjælland, på Vestegnen og i København, at vi deler den bekymring. På den måde kan vi så tidligt som muligt lave en fælles indsats. Vi skal kunne kigge på en udfordring, ikke som et København- eller Nørrebro-problem, men også som et Brøndby, Albertslund eller Lyngby-problem. Der synes jeg, at det ville være interessant, hvis vi kunne tale fælles sprog. De unge mennesker taler sammen, men det har vi måske sværere ved. Vi skal opbygge et samarbejde, hvor vi ved, hvem vi skal gå til i andre politikredse, og at de går videre til deres SSP, sagsbehandlere eller andre relevante parter.

Hvilke problemstillinger (relateret til ungdomskriminalitet) karakteriserer dit lokalområde? 
Det, der er kendetegnende for Ydre Nørrebro, og Nørrebro generelt, er, at den har mediernes, politikernes og politiledelsens bevågenhed. Der har altid være tråde ind til Nørrebro med personfarlig og alvorlig kriminalitet og bandekonflikt. I forhold til bander er kontrasten enorm stor sammenlignet med andre bydele, fordi den potentielle banderekruttering er til stede på Nørrebro. Det er vigtigt, at vi får knækket fødekæden til banderne, fordi det har vidtrækkende konsekvenser for dem selv, for deres familier og de mennesker, der er omkring dem. Vi skal hele tiden synliggøre, at det ikke er den rette vej at gå. En del er forebyggelsen er at tilbyde et sundt og positivt fællesskab i klubregi. Jeg synes ikke, at der er mange klubtilbud for unge på Nørrebro, og det er et opmærksomheds- og forbedringspunkt. Jeg forsøger at brobygge til Politiets Ungdomsklub (PUK) og været med til hjælpe unge fra Titanparken ind i PUKs svømmeaktivitet. Det har været en stor succes, fordi vi har knækket koden i forhold til, at både drenge og piger går til svømning sammen. Der har været stor støtte og tillid fra forældrene, der glæder sig over, at deres børn går til PUK-svømning. Jeg har et rigtigt godt samarbejde med helhedsplanen Nørrebrobyggerne, så vi kan hjælpe de unge, der mangler et godt fritidstilbud. Kendskab og venskab har gjort, at det er lykkedes.

Jeg brænder for Nørrebro og for fortælle, at bydelen er andet end bilafbrændinger og bandekonflikt. Der er også mange gode indsatser og projekter på Nørrebro, og kriminaliteten er nedadgående, men medierne elsker at skrive om det dårlige. Der er sket en enorm udvikling på de otte år, jeg har været her.

Hvor ser du dit bidrag til kriminalitetsforebyggende arbejde? 
En del af mit arbejde er kontakt til borgere. Jeg kan godt lide at tale med mennesker. Jeg har været her i mange år og kender mit hood. Der er selvfølgelig rigtig mange, der kender mig, for jeg har været politiets gennemgående repræsentant i lang tid. På et tidspunkt kan der ske en alvorlig sag. Der er det væsentligt, at der er nogen, der repræsenterer politiet på en god måde, så det ikke altid er anholdelser og ransagninger, man forbinder med politiet. At der er en gennemgående person, der i det daglige taler med borgere, de unge, familierne og nærmiljø. Det er også forebyggelse. Jeg er en slags ambassadør for politiet på Ydre Nørrebro. De unge, familierne og samarbejdsparterne kender mig. At være ambassadør er et godt billede på, at jeg taler med mange mennesker hver eneste dag - bydelsmødre, beboerformænd, repræsentanter i foreninger...

Jeg er stadig med til præventive samtaler hos unge og deres familier typisk sammen med en repræsentant fra Socialforvaltningen. Jeg synes, at besøgene giver mening og binder ting sammen på en anden måde.

Hvad synes du, er det vigtigste i SSP’s arbejde? 
En fælles rød tråd for hele byen, så det kommer til at køre på samme måde i hele byen, fx enkeltsagskonceptet. Det er vigtigt, at vi alle sammen følger strategien og arbejder ud fra den i politi-, forvaltnings- og bydelssammenhæng. Det, jeg rigtig godt kunne tænke mig, er, at vi alle sammen har et fælles sprog. Det er svært. Der er nogle, der har været med i rigtig mange år, som er dygtige, men der skal også nytænkning til.

En anden vigtig ting er evidensbaseret tilgang til det forebyggende arbejde. Det, vi arbejder med, skal give mening. Der skal være data, der underbygger, at det giver mening at lave en given indsats. Ellers kunne vi lige så godt lade være.

Bydækkende indsatser er også en vigtig del af SSP’s arbejde. Et eksempel er fyrværkeriindsatsen. For år tilbage lavede man ikke en koordineret fælles fyrværkeriindsats. Man lavede lidt i de forskellige bydele. Nu koordinerer vi samlet og har samme pakke. Det gav mening at lave en fælles fyrværkeriindsats, men det kunne også give mening med andre temaer, hvis man ser et fælles behov. Det kunne være kriminalitet på nettet eller gaderøveri, hvis data kan validere behovet for indsatsen. Vi skal lave indsatser, der er skræddersyet ud fra, hvad vi ved og ikke, hvad vi tror.

Hvad er du mest stolt over, at du har været med til i forhold til arbejde med unge?
Jeg er stolt over at være med i Fælles Blik, fordi det har været nytænkende og bydækkende. Fælles Blik er et glimrende eksempel på, hvordan man kan nytænke og se byen helhedsorienteret i stedet for, at man kun kigger på den fra bydel til bydel. Vores unge er ikke kun i deres eget lille hood. De søger hinanden på kryds og tværs. Møderne har givet mig et perspektiv på, hvordan København hænger sammen, og at der er brug for hinanden. Man bliver nødt til at videndele og gå væk fra siloer og tænke mere helhedsorienteret. Har Natteværterne for eksempel en udfordring, kan vi andre være med til belyse udfordringen og måske tage del i løsningen. Med Fælles Blik fik jeg øjnene op for, hvor stor en aktør Københavns Kommune er, og at SSP er et bindeled.

Hvilke udfordringer står SSP København over for? 
Vi kan gøre det bedre i samarbejdet udadtil, mellem politikredsene og SSP. Fælles blik på tværs af politikredse kunne være noget. De unge er mobile. Vi bevæger os også, men ikke i lige så hurtigt tempo som de unge. Vi er altid bagefter.

Hvor ser du, at vi kan udvikle og styrke det tværforvaltningsmæssige samarbejde endnu mere? 
Vi skal se ud af vores egen lille osteklokke Nørrebro. Tager du bare et lille skridt til Østerbro, fungerer samarbejdet helt anderledes. Et lille skridt til Amager fungerer det på en tredje måde. Vi skal have en fælles rød tråd. Det føler jeg, at man forsøger at komme i mål med nu i forhold til enkeltsagskonceptet. Vi skal have et fælles sprog for, hvad en bekymring er, så vi kan handle på samme måde i de forskellige områder. Jeg ser ikke min egen rolle som kun Nørrebro. Jeg kan godt se fordelen i noget mere bydelsdækkende, fordi der sker så meget forskelligt fra Nørrebro og Tingbjerg ud til Amager. Vi skal rykke tættere sammen i bussen i det forebyggende arbejde.

Hvad lytter du til af musik? 
The Minds of 99. Jeg er nok en P4 dreng. Jeg lytter også til podcast, særligt true crime, men jeg kan godt lide satire og humør og kan anbefale ”R8io – Undskyld vi roder.”

Hvis du skulle anbefale en bog, hvilken skulle det så være? 
Jannie Pedersen og Kim Fabers triologi ”Vinterland”, ”Kvæler” og ”Satans Sommer”. Jeg kan også anbefale ”Igors æblehave”, som er skrevet af Bjørn Harvig formand i Eventyrernes Klub.

Hvad kan du lide at lave i din fritid?
Jeg er vinterbader og aktiv sportsudøver med løb, cykling og svømning.