Månedens SSP Profil - februar 2022

Hvad arbejder du med for tiden? 
Jeg sidder i en specialiseret enhed, der hedder §78-enheden, som arbejder med alternativ afsoning. Som udgangspunkt sætter vi ikke unge mennesker under 18 år i fængsel med voksne, som kan påvirke dem i en negativ retning. Derfor kigger vi på alternative måder at afsone på. Min hovedopgave er, at når en ung har fået en ubetinget straf, skal jeg sagsbehandle og vurdere, om der er en anden måde, de kan afsone på. Det kan være ungdomsinstitution, fodlænke eller pension. Jeg sidder også med de unge som har fået et dobbelttilsyn. Det vil sige, at de både har fået en betinget dom med vilkår om tilsyn af KiF samt en afgørelse i Ungdomskriminalitetsnævnet. Jeg sidder også med prøveløsladte fra fængslerne og betinget dømte samt laver personundersøgelser til retten. Det er primært unge, som jeg beskæftiger mig med, og det er det, jeg har størst interesse for.

Jeg stopper i Kriminalforsorgen og starter i marts som socialfaglig forebygger i Københavns Politi. Jeg glæder mig til at kunne være med til at forebygge og præge de unge til ikke at ende her i Kriminalforsorgen med en dom. Jeg ser frem til at møde de unge, hvor de er - på gadehjørnet, i skolen og i deres hjem. Det tror jeg vil give en helt anden relation. I Kriminalforsorgen er mødet altid på vores præmisser, da vi har en rolle, hvor vi fuldbyrder en straf.

Jeg har arbejdet i Herstedvester Fængsel før, som er en helt anden boldgade. I de fem år, jeg har været i Kriminalforsorgen, har jeg prøvet at finde ud af, hvad jeg er god til, og hvad der særligt har min interesse. Jeg tror helt sikkert, at SSP+ var det første spark i forhold til at få det afklaret. Jeg har længe interesseret mig for at arbejde med unge, fordi det er der, man kan rykke.

Når man sidder med livstids - og forvaringsdømte, kan man godt få følelsen af, at man ikke kan rykke særlig meget. I SSP+ kunne jeg mærke, at samarbejdet gav virkelig god mening.

Hvad synes du, er det vigtigste i SSP+’s arbejde? 
Det er helt sikkert koordinering og samarbejde. Det gør det mere enkelt og øger motivationen for mange unge, når der bliver lavet en koordineret indsats. Det kan være uoverskueligt for unge at ringe til flere forskellige instanser og forstå, hvem de ringer til, hvad de skal spørge om, og hvad de skal gøre. De forstår ikke systemet, og det kan man ikke bebrejde dem for. Det er et svært system at forstå. I SSP+ giver vi dem et tilbud, hvor vi siger ”vi hjælper dig og er der for dig. Vi sidder alle sammen omkring det samme bord, så du skal ikke ud til de forskellige”. Det tror jeg i sig selv giver nogle mere motivation og overskud. Det bliver mere spiseligt. Nogle siger dog alligevel nej til hjælpen. Jeg tror, at det af og til handler om at så nogle frø, og bagefter blomstrer de måske lidt derinde, og på et tidspunkt er den unge mere klar. Mange gange handler det om, at timing og motivation skal være til stede på samme tid. De to ting hænger sammen.

Hvordan har SSP+ udviklet sig? 
SSP+ har udviklet sig en del i de år, jeg har været med i samarbejdet. Den gang jeg startede, var vi opdelt i øst og vest. Nu er vi bydækkende. Vi har også fået politiet med ind, som giver en helt anden faglighed og dynamik, som jeg synes har været rigtig godt og giver sindssyg god mening.

Vi har fået mere fokus på overdragelsessager, det vil sige unge, som er 17 år og snart overgår til voksensystemet. Når man bliver 18 år, bestemmer man selv. Når unge er under 18 år, har vi nogle muligheder for at tilbyde dem noget, inden de går over i voksenregi. Vi kan i hvert fald nå at give dem tilbuddene, så de ikke bliver 18 år og ryger ud af systemet.

Vi arbejder stadig på at forbedre SSP+, sådan et område her kan man blive ved med at forbedre. Men det, at vi har fælles fokus på denne målgruppe, er fedt at være en del af.

Hvor ser du dit bidrag til det kriminalitetsforebyggende arbejde? 
Den viden, jeg bidrager med i SSP+ samarbejdet, er i forhold til unge, der har domme, eller skal have en dom. Jeg slår dem altid op i vores systemer for at se, om der er lavet eller er ved at blive lavet en personundersøgelse, fordi den afdækker den unges personlige og sociale forhold rimelig godt. Jeg kan give et ret godt billede af, hvad det er, vi i Kriminalforsorgen anbefaler i forhold til en eventuel dom. På den måde kan vi i SSP+ få en indikation af, om det bliver en fængselsdom, betinget dom, fodlænke osv. Forhåbentlig kan vi på forhånd forudse, hvor den unge havner henne, så vi kan koordinere samarbejdet inden. Så følger vi selvfølgelig op løbende. Hvis der foreligger en afgørelse i Ungdomskriminalitetsnævnet, indhenter jeg oplysninger fra Ungekriminalforsorgen, så vi får kendskab til, hvilke foranstaltninger de unge er blevet underlagt i kommunen. Det kan være relevant i forhold til, hvilke tilbud vi skal give dem.

Hvilke udfordringer står SSP+ over for? 
Vi skal være mere synlige. Vi skal ud og vise os mere i SSP-lokaludvalgene og -koordinationsgrupperne. SSP+ skal blive skarpere på at formidle over for samarbejdsparter, hvad vi kan, og hvad de kan bruge os til. SSP og arbejdet med de unge under 18-år fylder meget mere i SSP-samarbejdet, så SSP+ kan blive glemt. Det gav god mening, at vi i SSP+ deltog på et årsplansinternat med SSP’ere i efteråret. Dels fordi vi kunne gøre opmærksom på os selv, og dels fordi det var interessant at høre, hvad de andre laver. Det giver en rød tråd, fordi SSP og SSP+ sammen kan hjælpe den unge. Hvis vi ved, hvad hinanden laver og kan tilbyde, kan vi bedre rådgive og vejlede de unge.

Hvor ser du, at vi kan udvikle og styrke det tværforvaltningsmæssige samarbejde endnu mere? 
Vi er allerede i gang med at styrke og udviklet samarbejdet, men vi mangler Borgercenter Børn og Unge som fast part i de overdragelsessager, hvor den unge skal overgå fra ung til voksen. Vi har haft dem fast med på møderne før, hvor det virkede godt. Jeg synes, at de er en vigtig part, fordi det er dem, der kender de unge rigtig godt. De har så meget viden og kompetence, som vi andre omkring bordet ikke har. De gange, de har siddet med, har det været godt, fordi de har kendt den unge, siden de var små. De kender familien, ved hvad der ligger af udredninger og alle sådan nogle ting, som vi andre ikke kan tilgå. De har hele forhistorien.

Det vil give mening at have et tættere samarbejde med Ungekriminalforsorgen, fordi flere unge har sager i Ungekriminalforsorgen. Det vil måske være mere relevant, at de er med i SSP-koordinationsgrupperne, fordi de har med unge under 18 år at gøre.

På et tidspunkt havde vi gadeplansmedarbejdere med i SSP+. Det gav nogle fede drøftelser, fordi de taler med de unge på gaden og kender dem på en anden måde. De havde for eksempel viden om de unges fritid, og hvordan de var i klubben. De var med til at tegne et mere positivt og nuanceret billede og kunne sætte flere ord på de unges ressourcer. Det kunne vi godt blive bedre til. Ressourcerne, tænker jeg, er lige så vigtige som barriererne.  

Hvad er du mest stolt over, at du har været med til i forhold til arbejde med unge?
Jeg føler mig meget privilegeret, at jeg sidder i et forum med så mange dygtige og engagerede mennesker, som ved alt muligt forskelligt om deres områder. Jeg kan altid ringe til dem, hvis jeg har nogle spørgsmål, eller hvis der er noget, jeg har brug for at drøfte. Det styrker samarbejdet, men også min egen faglighed. Jeg får nogle indgangsvinkler, så hvis jeg sidder med en ung herinde, kan jeg – med samtykke fra den unge – ringe til mine SSP+ samarbejdsparter og få mere viden om relevante tilbud i deres regi. De kan også ringe til mig, hvis de har brug for, at jeg undersøger noget. Så det er ikke kun den koordinerende indsats på møderne, der giver mig noget. Det er også det, jeg tager med ud fra rummet.

Nogle gange, når vi sidder og drøfter en sag og kommer frem til et eller andet, bliver jeg stolt og tænker ”Hvor er vi dygtige sammen! Hvor kan vi bare rykke på nogle ting!” Det kan godt være, at det ikke er mig, der skal udføre opgaven, men jeg har været med til at sætte det i gang. Nogle gange ”tryller” vi – vi kan udrette ting sammen, som aldrig ville kunne være sket, hvis det ikke lige præcis var os, der sad i lige præcis det rum med lige præcis den sag. Det synes jeg er guld værd, og når jeg går hjem, føler jeg mig stolt over det arbejde, vi har gjort sammen.

Hvad lytter du til af musik i øjeblikket? 
Jeg lytter til Minds of 99. Jeg var til koncert med dem i Parken, så jeg lever stadig højt på den. Jeg skal til Alex Vargas koncert senere på måneden. Han synger fantastisk. Jeg er koreograf i min fritid, så jeg går op i og lytter meget til musik. Jeg tager helst til intimkoncerter. Jeg tager ikke til koncert bare for at tage til koncert, men fordi det er noget, jeg virkelig gerne vil høre. Det kan jeg bedst, når jeg sidder stille og rolig og lytter.

Hvis du skulle anbefale en bog/podcast, hvilken skulle det så være? 
Jeg er rigtig glad for krimier, så jeg hører true crime podcasts for eksempel ”Mord i nord”. Af lydbøger kan jeg anbefale ”Seriemorder – Mennesket bag monsteret” af Florence Mclean , ”Jeg som anklager – Drabet i ubåden og andre sager fra den mørke side” af Jakob Buch Jepsen og ”Rødder: en gangsters udvej”, som er Nedim Yasars historie. Jeg læser aldrig en bog. Det har jeg for meget krudt i røven til.

Hvad kan du lide at lave i din fritid?
Jeg er danser og koreograf, og jeg underviser en gang om ugen i et dansestudie i koreografi og moderne dans. Jeg har danset, siden jeg var en lille pige. Jeg har altid danset. Jeg startede med at undervise og koreografere for 7-8 år siden. Jeg underviser i og koreograferer forskellige stilarter, som jeg sætter sammen med pole, så i stedet for at lave tricks i polen, laver man flotte koreografier omkring polen.